Karruseller, spinners og svævebaner

Et jetjager suser henover legepladsen, mens en dresseret zebra rider rundt og rundt i manegen i verdens største cirkus. Vores svævebaner, spinners og karruseller kan gøre selv den stærkeste supermand helt tummelumsk.

Så skal der holdes fast! En tur i svævebanen, i karrusellen eller på spinneren er dét, der skal til, hvis maven virkelig skal have en kildetur. Lege­redskaber med fart over feltet styrker både motorik og balance, og så har de alle dage været en bestseller på legepladsen.

Når hovedet bevæges hurtigt i forskellige retninger, styrkes labyrintsansen, som er kroppens sensoriske opfattelse af sig selv i forhold til det omgivende miljø. En stærk labyrintsans er altafgørende for udviklingen af motoriske, men også mentale og faglige færdigheder.

Slidstærke materialer

Svævebanerne fås i tre forskellige længder, nemlig 20,25 og 30 meter., og de er udarbejdet i galvaniseret stål, som sikrer en stabil og vedligeholdelsesfri konstruktion. Alle redskaber er pulverlakeret og derfor særdeles slidstærke i farven. Vælg mellem naturgrøn eller en kombination af rød og grå.